Nord og Syd og Øst og Vest
Jeg føler mig så heldig at bo i et lille dejligt, beskyttende, roligt land, som vi kan færdes i med sikkerhed, køre ture og bare nyde det. Og så er det ikke større end vi kan nå at se det hele, hvis vi vil og har interesse i det. Og helbredet tillader det
Undertegnede elsker vort land og har set det meste, "problemet", hvis man kan sige det sådan, er at der bliver lavet nyt hele tiden, så det er svært at nå at se det igen.
Vi starter med Nord. Bjarne og jeg var sammen i Skagen i år 1990 (havde før været der hver især, inden vi kendte hinanden) der ville vi gerne til igen. Vi var helt ude at soppe, der hvor vandet løber sammen. På TV kan vi se der er sket mange forandringer i Skagen.
Så til Syd. Vi har mange gange kørt med turistbus til Gedser havn og sejlet væk. Uden at se noget som helst af byen. I år 2020 skulle det være, nu ville vi se byen Gedser. Vi var nede syd for fyrtårnet og vende, vi gik hen til skrænten, men ikke ned til vandkanten. Vi har ikke helbred til det mere. Så ind til byen og køre rundt, og vi var i Remisen og se de gamle istandsatte lokomotiver og togvogne og Det gule Palæ fra Olsen-banden, det var skam hyggeligt nok. Vi var også lige i Brugsen og proviantere.
Vi elsker at sidde ved en skov og spise og drikke kaffe. Vi boede 2 nætter på et dejligt hotel i Nykøbing Falster. Fik set en masse på Falster.
Så til Øst. Vi var på Christiansø i år 2002. På tur rundt på begge øer i hælene på guiden, hvor vi fik set rigtig meget, alt det der skulle ses. Vi havde ikke selv kommet så meget rundt, hvis vi skulle gå selv. Selv om det var godt vejr, kunne vi ikke se Letland. Også Dampes fængsel på Frederiksø, var Bjarne inde og se, uden de beholdt ham. Sikke et held. Og hvorfor skulle de også det? Jeg ville hellere ned og købe sild i Tove´s fiskebutik og have med hjem. Jeg gik lidt en anden vej for at nå rundt. Sildene kan nu også købes i Nykøbing Sj. fiskeforretning.
Så til Vest. Blåvands Huk. Vi var her i år 1969 som forlovede og igen år 2018. Det er et betagende, storslåede hav, at stå og kigge ud over, man føler sig så lille, og kan ikke lade være at tænke på alle de gode og dårlige ting, der har udspillet sig på dette hav. Vi andre nyder bare at se ud over havet, og bliver så stille om hjertet. I 1969 var vi nede i vandkanten, det har vi så ikke kræfter og luft til mere. Blåvands Huk By var fuldstændig ukendelig. Sjældent har vi set så mange turister.
Og hvad så med alt det inden for de 4 punkter? Jo, vi har set stort set det meste af landet, hver en købstad, hvert et amt, rigtig mange øer. Midten af Danmark? Ja, hvis det er Rørvig, så også der har vi været.
Med venlig hilsen
Elisabeth og Bjarne