Idræt

Der står altid idræt på vores aktivitetsplan. Det er Svend Sørensen som står for dette. Han slæber os dog ikke ud på gulvet, til armbøjninger og hasetræk, eller andet a.la kaptajn Jespersen. Nej det hele foregår hyggeligt og ganske roligt så alle kan deltage. For vi spiller nemlig enten boccia, handicap bowling eller tæppe curling, og man bliver hverken forpustet eller svedt, men vi hygger os, der er godt nok kamp om at vinde.

Man vil jo gerne blive nr. 1. her er vi nøjagtig lige så ærekær som alle andre. Og er der så en dag man ikke er helt oppe på dubberne, sidder man bare og hyggesnakker, selv om Svend gerne ser at vi alle kommer ud og spille. Men i ”HUSKEREN” foregår alt på ens egne præmisser, og man deltager som man kan og har lyst. Her skal der være plads til alle med apopleksi og afasi samt deres pårørende. Svend starter med spillet ved ettiden, når vi begynder i ”HUSKEREN” men - men, når uret bliver omkring 14.30 så bliver der uro på stolene, for nu vil man gerne have kaffe eller te, og så er det slut med idræt i den måned.